Skrik - Kari Bremnes

Jeg gik bortover veien med to venner

— solen gik ned —

Jeg følte som et pust af vemod —

Himmelen ble pludselig blodig rød

Jeg stanset, lænede mig til gjærdet — mat til døden-

Så ut over de flammende skyerne som

Blod og sværd

Over den blåsvarte fjord og by —

Mine venner gik videre — jeg sto der

Skjælvende af angst —

Og jeg følte som et stort uendeligt skrik

Gennem naturen

Ich ging mit zwei Freunden über die Straße

- die Sonne ging unter -

Ich fühlte mich wie ein Hauch von Melancholie -

Der Himmel wurde plötzlich blutrot

Ich blieb stehen, lehnte mich an den Zaun – zu Tode matt –

Blickte über die flammenden Wolken wie

Blut und Schwert

Über den blauschwarzen Fjord und die Stadt -

Meine Freunde gingen weiter - ich stand da

Zitternd vor Angst -

Und ich fühlte mich wie ein großer endloser Schrei

Durch die Natur