Når Børnene Dør - Undergang

Uskyldige unge kroppe lagt på række

Hvert kadaver bærer på en rædselshistorie

Time efter time med blod, pinsel og ydmygelse

Unge sprøde knogler der knaser som løv

Under mine fødder når jeg træder brystbenet ind

Blind tiltro var deres første fejl

Jeg skærer tungen ud for at undgå deres skrig

Når børnene dør

Dernæst slæbt ned i min rædselskælder

Lænket til væggene, hængende i fødderne

Når børnene dør

Den skarpe kniv skær i den sarte unge hud

Så tarmene vælter ud

Smurt ind i pus og blod, er de eneste rester

Skåret op fra hul til hul

Tarmene vælter ud

Og beklæder din fortabte sjæls jordiske rester

Den livløse krop lægger jeg i rækken på gulvet

Evigt voksende maltrakterende perversitet

Unschuldige junge Körper aufgereiht

Jede Leiche erzählt eine Horrorgeschichte

Stunde um Stunde voller Blut, Qual und Demütigung

Junge brüchige Knochen, die wie Blätter knirschen

Unter meinen Füßen, wenn ich auf das Brustbein trete

Blindes Vertrauen war ihr erster Fehler

Ich schnitt mir die Zunge heraus, um ihre Schreie zu vermeiden

Wenn die Kinder sterben

Als nächstes in meinen Horrorkeller geschleppt

An die Wände gekettet, an den Füßen hängend

Wenn die Kinder sterben

Das scharfe Messer schneidet in die zarte junge Haut

So rollen die Eingeweide aus

Zu Eiter und Blut verschmiert, sind die einzigen Überreste

Von Loch zu Loch aufschneiden

Die Eingeweide rollen aus

Und bekleide die irdischen Überreste deiner verlorenen Seele

Ich lege den leblosen Körper in einer Reihe auf den Boden

Ständig wachsende misshandelnde Perversität