Hjemløs - Rasmus Seebach

Her er jeg født, vokset op

Men jeg føler mig fanget i nat

selv i hjertet af mit kvarter

Uh, uh, uh, uh

Her bor en hel million

Hvorfor føles det pludselig som om

at jeg' helt alene her

Uh, uh, uh, uh

Her' så koldt i byens sjæl

Alt er gået i stå, ja

Hver eneste lygtepæl

lyser op der hvor du burde gå

For nu hvor du har forladt København

hører jeg gaderne kalder dit navn

Og hver en trappesten

minder om dig og mig

Og uanset hvor jeg går hen

vil du altid være mit hjem

Til du står her igen

så vil jeg være hjemløs

Ah, ah, ah, uh, uh, uh

løs

Ah, ah, ah, uh, uh, uh

København, det' min by

Jeg kender hver eneste gade

Jeg ved hvor den fører til

Uh, uh, uh, uh

Det' mit liv, det' mit hjem

Hvorfor føles det pludselig som om

jeg ikk' længere hører til

Uh, uh, uh, uh

Jeg går ud mod Vestrebro

i silende regn

Jeg ved godt vi var enige begge to

men jeg tror at jeg, jeg tog fejl

For nu hvor du har forladt København

hører jeg gaderne kalder dit navn

Og hver en trappesten

minder om dig og mig

Og uanset hvor jeg går hen

vil du altid være mit hjem

Til du står her igen

så vil jeg være hjemløs

Det ligesom om alt jeg ser det står i flammer nu

byen brænder du

Hvordan ku' jeg la' dig gi slip og gå fra mig nu

Sig mig, savner du ikke mig

De spiller en film om os to på facaderne

Alle gaderne kalder og si’r jeg skal hente dig tilbage igen

For uden dig vil jeg altid være hjemløs

Ah, ah, ah, uh, uh, uh

løs

Ah, ah, ah, uh, uh, uh

For nu hvor du har forladt København

hører jeg gaderne kalder dit navn

Og hver en trappesten

minder om dig og mig

Og uanset hvor jeg går hen

vil du altid være mit hjem

Til du står her igen

så vil jeg være hjemløs

Så vil jeg være hjemløs

Og uanset hvor jeg går hen

vil du altid være mit hjem

Til du står her igen

så vil jeg være hjemløs

Hier bin ich geboren, aufgewachsen

Aber ich fühle mich heute Nacht gefangen

sogar mitten in meiner Nachbarschaft

Äh, äh, äh, äh

Eine ganze Million lebt hier

Warum fühlt es sich plötzlich so an

dass ich ganz allein hier bin

Äh, äh, äh, äh

Hier ist so kalt in der Seele der Stadt

Alles steht still, ja

Jeder einzelne Laternenpfahl

leuchtet, wohin Sie gehen sollten

Jetzt, da Sie Kopenhagen verlassen haben

Ich höre die Straßen deinen Namen rufen

Und jeder ein Sprungbrett

erinnert an dich und mich

Und wohin ich auch gehe

Du wirst immer mein Zuhause sein

Bis du wieder hier stehst

dann bin ich obdachlos

Ah, ah, ah, äh, äh, äh

lose

Ah, ah, ah, äh, äh, äh

Kopenhagen, es ist meine Stadt

Ich kenne jede einzelne Straße

Ich weiß, wohin es führt

Äh, äh, äh, äh

Es ist mein Leben, es ist mein Zuhause

Warum fühlt es sich plötzlich so an

Ich gehöre nicht mehr dazu

Äh, äh, äh, äh

Ich gehe in Richtung Vestrebro

bei strömendem Regen

Ich weiß, dass wir uns beide einig waren

aber ich glaube, ich habe mich geirrt

Jetzt, da Sie Kopenhagen verlassen haben

Ich höre die Straßen deinen Namen rufen

Und jeder ein Sprungbrett

erinnert an dich und mich

Und wohin ich auch gehe

Du wirst immer mein Zuhause sein

Bis du wieder hier stehst

dann bin ich obdachlos

Es ist, als würde alles, was ich sehe, jetzt brennen

Die Stadt brennt dich

Wie konnte ich dich gehen lassen und mich jetzt verlassen?

Sag mir, du vermisst mich nicht

Sie spielen einen Film über uns beide an den Fassaden

Alle Straßen rufen und sagen: Ich hole dich zurück

Denn ohne dich werde ich immer heimatlos sein

Ah, ah, ah, äh, äh, äh

lose

Ah, ah, ah, äh, äh, äh

Jetzt, da Sie Kopenhagen verlassen haben

Ich höre die Straßen deinen Namen rufen

Und jeder ein Sprungbrett

erinnert an dich und mich

Und wohin ich auch gehe

Du wirst immer mein Zuhause sein

Bis du wieder hier stehst

dann bin ich obdachlos

Dann bin ich obdachlos

Und wohin ich auch gehe

Du wirst immer mein Zuhause sein

Bis du wieder hier stehst

dann bin ich obdachlos