Wolf & Passion - Ulver

Uden Sorrig for det, som svandt

Han drager paa nye & farlig F¦rd

Hans eeneste Sorrig v¦re at han intet fandt

Som vaer een Taare v¦rdt

Til han Medynk saae

I hendes èine, der alt Lius vaer tendt

Der al Gl¦de snart vaer endt

Slig een Pige hellig, vacker

Det brustne Blik flacker

Hun ki¦ndte Haabet brast

Han viiger for bendes Blik

Med een smertelig Mystik

Fylder hende mod Hi¦rtenski¦r

Med hendes Ild ligger sort & dèd

Ondskab qvalte hver een Glèd

Dend hviide Gloe, dend slukte han

Men dend ha’r skabt een m¦cktig Brand

Aff Had & Elskov & tungindigt Haab

Nyfèdt b¦res Maanen Frem

Ofver det Sind som her bleff rèfved

Aff dend mèrcke

Magi paa hende èfved

Med r¦dde Skrit.

mod ham —

Dybt berèrt:

«Du Diefvlens Sendebud

Som b¦rer Fryckt fra Mand til Brud

Du Menskehadets reene Styrkedrik

Du n¦ring for min Si¦l, som dèr;

Gaae ey bort, o Skygge, fèr

Ieg viiser Ki¦ndsler som ieg hafvde Angst

For at n¦re fèr ieg bleff din Fangst»

On he hunts with sorrow none

For what hath passed is gone

His sole regret the absence

Of desires worthie his teares

Until he saw pitie in her eyne

Where all the light did shine

And soone all joie should die

Her glazed eyne did wander

A mayden pure in grandeur

Left alone & lost

From her eyne he retreats

Clad in mournfulle Mysterie

He takes her heart in his

But dark & dead is her light

Evil took her fire’s breath

Her embers were by him devour’d

And inside of him a fire buildes

Of Hate & Love & Hope so sad

The Moone comes forth

Born anew above her Soule —

Stolen here by the dark

Binding Magick of olde

Frighten’d she nears him

And speakes:

Thou, messenger of the Devil

Who brings fear into lovers' hearts

Thou, elixir to the hatred of men

And air to my Soule, now dying;

Leave me not, O shadow

Before I give myself away

To these long denied desires

Thy gift to my dying heart

Uden Sorrig für det, som svandt

Han drager paa nye & farlig Fâ¦rd

Hans eeneste Sorrig v¦re at han intet fandt

Som vaer een Taare v¦rdt

Til han Medynk saae

I hendes èine, der alt Lius vaer tendt

Der al Gl¦de snart vaer endt

Slig een Pige hellig, vacker

Det Brustne Blik Flacker

Hun ki¦ndte Haabet brast

Han Viiger für Bends Blik

Med een smertelig Mystik

Fylder hende mod Hi¦rtenski¦r

Med hendes Ild ligger sort & dèd

Ondskab qvalte hver een Glèd

Dend hviide Gloe, dend slukte han

Men dend ha’r skabt een m¦cktig Brand

Aff Had & Elskov & tunindigt Haab

Nyfèdt b¦res Maanen Frem

Ofver det Sind som her bleff refved

Af dend mercke

Magi paa hende èfved

Med r¦dde Skrit.

Mod-Schinken —

Dybt Berert:

«Du Diefvlens Sendebud

Som b¦rer Fryckt fra Mand til Brud

Du Menskehadets reene Styrkedrik

Du n¦ring for min Si¦l, som dèr;

Gaae ey bort, o Skygge, fèr

Ieg viiser Ki¦ndsler som ieg hafvde Angst

Für at n¦re fèr ieg bleff din Fangst»

Weiter jagt er mit Kummer keiner

Denn was vergangen ist, ist vergangen

Sein einziges Bedauern über die Abwesenheit

Von Wünschen, die seine Tränen wert sind

Bis er Mitleid in ihrem Auge sah

Wo all das Licht schien

Und bald sollte alle Freude sterben

Ihr glasiges Auge wanderte

Ein Mayden in purer Pracht

Allein gelassen und verloren

Von ihrem Auge zieht er sich zurück

Gekleidet in traurige Mysterie

Er schließt ihr Herz in seins ein

Aber dunkel & tot ist ihr Licht

Das Böse nahm ihrem Feuer den Atem

Ihre Glut wurde von ihm verschlungen

Und in ihm baut sich ein Feuer auf

Von Hass & Liebe & Hoffnung so traurig

Der Moone kommt hervor

Über ihrer Seele neu geboren –

Hier von der Dunkelheit gestohlen

Bindungsmagie aus alter Zeit

Erschrocken nähert sie sich ihm

Und spricht:

Du, Bote des Teufels

Der Angst in die Herzen der Verliebten bringt

Du, Elixier des Hasses der Menschen

Und Luft zu meiner Seele, die jetzt stirbt;

Verlass mich nicht, o Schatten

Bevor ich mich verrate

Auf diese lange verleugneten Wünsche

Dein Geschenk an mein sterbendes Herz